Børne- og ungehjemmet
Rørbæk

Borgerne på børne- og ungehjemmet Rørbæk er børn og unge med dobbeltdiagnose, tilknytnings- eller opmærksomhedsforstyrrelse og omsorgssvigt, hvor selvskade og eventuelt misbrug kan forekomme.

Målgruppen har ikke nødvendigvis fået konstateret en psykiatrisk lidelse, men kan i kortere perioder have haft ophold i psykiatrien for derefter hurtigt at blive udskrevet til et specialiseret socialpsykiatrisk børne- og ungehjem med specifikke kompetencer, som rummer målgruppens kompleksitet.

Børne- og ungehjemmet Rørbæk er til børn og unge, som har komplekse udfordringer i hverdagen, hvor der er behov for helhedsorienteret indsats på tværs af sektorer for at sikre trivsel hos den enkelte.

Børne- og ungehjemmet Rørbæk ligger i naturskønne omgivelser i den lille by Rørbæk i nærheden af Hobro.

Børne- og ungehjemmet Rørbæk består af tre bygninger, hvoraf de to af bygningerne bruges til beboelse, og den sidste bygning indeholder blandt andet en gymnastiksal, der bruges til fysisk aktivitet eller undervisning.

Hovedbygningen er stedets nerve, hvor størstedelen af den sociale aktivitet sker. Hovedbygningen, der i starten af 2023 har gennemgået en større renovering, består af to etager. Underetagen indeholder lejligheder, personalerum og et stort fælleskøkken. Overetagen består af lejligheder i den ene ende, fælleskøkken og to fællesstuer samt aktivitetsrum. 14 af børne- og ungehjemmets lejligheder er i Hovedbygningen. De har alle eget toilet og bad.

Glashuset består af seks lejligheder, der hver indeholder to værelser og fælleskøkken. Lejlighederne i Glashuset bruges blandt andet som indslusnings- og udslusningsboliger, hvor borgere enten har mulighed for at lære at indgå i sociale fællesskaber eller at lære at bo for sig selv.

Den sidste bygning er gymnastiksalen, hvor der er god mulighed for fysisk udfoldelse. Udover gymnastiksalen indeholder denne bygning også sløjdlokale, kreativt værksted og undervisningslokaler. Der er også et køkken, hvor der er mulighed for at spise i rolige omgivelser.

Udearealerne indbyder til fællesaktiviteter på en af terrasserne og fodboldbanen samt ved shelteret og bålpladsen. Den omkringliggende natur kan med fordel benyttes til gå- og cykelture i det fri.

Fra busstoppestedet tæt på børne- og ungehjemmet går der busser til de nærliggende byer Hobro, Nørager og Haverslev, hvor der er flere indkøbsmuligheder. I de omkringliggende omgivelser er der rig mulighed for fysisk udfoldelse. I nærheden af Rørbæk ligger både fitnesscenter, fiskesø, golfbane og gå-ruter, som alle er mulige at komme til og fra på cykel eller med bus.

Dagligheden på børne- og ungehjemmet Rørbæk er bygget op ud fra en struktur om, at man går i skole eller på et tidspunkt skal ud på arbejdsmarkedet. For dem, der ikke er i skole, er der hver dag flere aktivitetstilbud.

En gang om måneden holder vi borgermøder, hvor børnene og de unge har mulighed for at komme med ønsker til, hvad der skal på dagsordenen. På borgermøderne orienterer personalet om eventuel information, der kan have indflydelse på børnene og de unge.

NordicPas er Fonden SEMAIs gennemgående styringsprogram, som anvendes til at sikre en helhedsorienteret og målrettet indsats. Borgerne screenes med udgangspunkt i PAS. På baggrund af screeningen og observationer vurderes den enkelte borger fagligt, personligt og socialt ud fra en tankegang om, at alle, uanset forudsætninger, har potentialer, som kan udvikles, hvis de får den rette plads og støtte.

I Fonden SEMAI arbejder vi ud fra metoden Low Arousal (ikke-konfronterende pædagogik). Low Arousal anvendes som en konfliktforebyggende metode, hvor vi justerer egen adfærd med afsæt i borgerens adfærd for at støtte en ikke-udfordrende adfærd og derved understøtte hensigtsmæssige mestringsstrategier gennem den rette struktur og pædagogik.

Vi arbejder ligeledes ud fra metoden KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Praksis). KRAP tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang med systematisk brug af kognitive teorier, hvor der er fokus på, hvad der virker for borgeren. Gennem registrering, afdækning, evaluering og forståelse ser vi sammenhænge for at støtte borgeren i den ønskede udvikling.

I Fonden SEMAI arbejder vi med tilgangen PAS-screening (pædagogisk analysesystem). Screeningerne udføres af uddannede PAS-superbrugere. En screening er baseret på interaktionen mellem fagperson og borgeren, og den har fokus på kompetencer og potentialer samt særlige mønstre i borgerens måde at mestre på. På baggrund af screeningen arbejder vi efterfølgende med pædagogiske anvisninger, der baseres på personlige livs- og arbejdsstrategier. Screeningen anvendes som et kvalitets- og analyseredskab, der udmunder i en individuel indsatsplan.

Vi arbejder ligeledes med tilgangen struktureret pædagogik. Strukturen tilbyder forudsigelighed, genkendelighed og tydelige rammer, som gør det muligt for borgeren at forstå, hvad vedkommende skal i løbet af dagen og også, hvor det foregår, og hvad der skal ske efterfølgende. Strukturen understøtter borgerens selvstændighed, idet vedkommende selv kan orientere sig og ikke altid behøver at søge overblik og information fra personalet.

Med en mentaliserende tilgang understøtter vi udviklingen af borgerens:

• Selvopfattelse
• Evnen til at regulere følelser
• Evnen til at indgå i samspil med andre
• Forståelse af egen og andres adfærd på baggrund af mentale tilstande, såsom følelser, tanker og behov

For borgeren medfører en mentaliserende tilgang blandt andet mere trygge og nærværende tilknytningsrelationer samt øget mulighed for at samarbejde, at forstå og at lære af hinanden.

I Fonden SEMAI arbejder vi ud fra en relationspædagogisk tilgang. Relationen tager udgangspunkt i den eksistentielle tankegang: At mennesket udvikler sig i fællesskab med andre, og at fællesskabet udvikler sig ved, at man tør sætte sig selv på spil.

Når relationen bygger på tillid, kan den bedre bære en konflikt, da borgeren stadig kan blive anerkendt, mens der eventuelt er uenighed om meninger, holdninger og handlen.

Vi arbejder ud fra en neuro-affektiv tilgang, hvor vi kombinerer arbejdet med det kropslige og det følelsesmæssige og inddrager viden om nerver og nervesystem, herunder viden om sammenhængen mellem omsorgssvigt og hjernens udvikling. På den måde kan vi se bag adfærden og forstå, hvorfor borgeren gør, som vedkommende gør. Vi kan samtidig forstå, at borgeren følelsesmæssigt kan være på et andet udviklingstrin end det, der er alderssvarende, og derved regulere vores adfærd herefter.