Børne- og ungehjemmet
Arnborglund

Borgerne på børne- og ungehjemmet Arnborglund er børn og unge med udfordringer inden for autismespektrumforstyrrelser og opmærksomhedsforstyrrelse.

Disse børn og unge kan have tillægsudfordringer i form af anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse, tillknytningsforstyrrelse, indadreagerende adfærd, selvskadende adfærd og udadreagerende adfærd.

Disse unge har qua deres udfordringer brug for et sted med særlig tydelig struktur, hvor der tages hensyn til et udfordret sansesystem.

Vi tilbyder desuden aflastning og er godkendt til akutophold.

Børne- og ungehjemmet Arnborglund ligger i rolige, naturskønne omgivelser i den lille by Arnborg i nærheden af Herning.

Arnborglund har to etager, hvor underetagen består af køkken, opholdsstue, værelser, badeværelser samt personalefaciliteter, og overetagen består af værelser og badeværelser.

I den ene ende af huset ligger det store, lyse køkken i forbindelse med opholdsstuen, hvor der er rig mulighed for samvær og aktiviteter, og i den anden ende af huset ligger værelserne, hvor der er mulighed for at trække sig tilbage, hvis man har brug for ro.

Fra opholdsstuen er der udgang til den store have, hvor terrassen og haven indbyder til hygge og fælles aktiviteter.

Struktur og genkendelighed er nøgleordene for dagligdagen på børne- og ungehjemmet Arnborglund, og der tages hensyn til et udfordret sansesystem.

Vi fokuserer på at skabe meningsfulde aktiviteter, der styrker den enkeltes selvværd.

NordicPas er Fonden SEMAIs gennemgående styringsprogram, som anvendes til at sikre en helhedsorienteret og målrettet indsats. Med NordicPas screenes borgerne én gang årligt. På baggrund af screeningen og observationer vurderes den enkelte borger fagligt, personligt og socialt ud fra en tankegang om, at alle, uanset forudsætninger, har potentialer, som kan udvikles, hvis de får den rette plads og støtte.

I Fonden SEMAI arbejder vi ud fra metoden Low Arousal (ikke-konfronterende pædagogik). Low Arousal anvendes som en konfliktforebyggende metode, hvor vi justerer egen adfærd med afsæt i borgerens adfærd for at støtte en ikke-udfordrende adfærd og derved understøtte hensigtsmæssige mestringsstrategier gennem den rette struktur og pædagogik.

Vi arbejder ligeledes ud fra metoden KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Praksis). KRAP tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang med systematisk brug af kognitive teorier, hvor der er fokus på, hvad der virker for borgeren. Gennem registrering, afdækning, evaluering og forståelse ser vi sammenhænge for at støtte borgeren i den ønskede udvikling.

I Fonden SEMAI arbejder vi med tilgangen PAS-screening (pædagogisk analysesystem). Screeningerne udføres af uddannede PAS-superbrugere. En screening er baseret på interaktionen mellem fagperson og borgeren, og den har fokus på kompetencer og potentialer samt særlige mønstre i borgerens måde at mestre på. På baggrund af screeningen arbejder vi efterfølgende med pædagogiske anvisninger, der baseres på personlige livs- og arbejdsstrategier. Screeningen anvendes som et kvalitets- og analyseredskab, der udmunder i en individuel indsatsplan.

Vi arbejder ligeledes med tilgangen struktureret pædagogik. Strukturen tilbyder forudsigelighed, genkendelighed og tydelige rammer, som gør det muligt for borgeren at forstå, hvad vedkommende skal i løbet af dagen og også, hvor det foregår, og hvad der skal ske efterfølgende. Strukturen understøtter borgerens selvstændighed, idet vedkommende selv kan orientere sig og ikke altid behøver at søge overblik og information fra personalet.

Med en mentaliserende tilgang understøtter vi udviklingen af borgerens:
• Selvopfattelse
• Evnen til at regulere følelser
• Evnen til at indgå i samspil med andre
• Forståelse af egen og andres adfærd på baggrund af mentale tilstande, såsom følelser, tanker og behov

For borgeren medfører en mentaliserende tilgang blandt andet mere trygge og nærværende tilknytningsrelationer samt øget mulighed for at samarbejde, at forstå og at lære af hinanden.

I Fonden SEMAI arbejder vi ud fra en relationspædagogisk tilgang. Relationen tager udgangspunkt i den eksistentielle tankegang: At mennesket udvikler sig i fællesskab med andre, og at fællesskabet udvikler sig ved, at man tør sætte sig selv på spil.

Når relationen bygger på tillid, kan den bedre bære en konflikt, da borgeren stadig kan blive anerkendt, mens der eventuelt er uenighed om meninger, holdninger og handlemønstre.

Vi arbejder ud fra en neuro-affektiv tilgang, hvor vi kombinerer arbejdet med det kropslige og det følelsesmæssige og inddrager viden om nerver og nervesystem, herunder viden om sammenhængen mellem omsorgssvigt og hjernens udvikling. På den måde kan vi se bag adfærden og forstå, hvorfor borgeren gør, som vedkommende gør. Vi kan samtidig forstå, at borgeren følelsesmæssigt kan være på et andet udviklingstrin end det, der er alderssvarende, og derved regulere vores adfærd herefter.

For at skabe de bedste rammer for udvikling af børnene og de unges potentialer gør vi brug af både intern og ekstern supervision i forbindelse med det pædagogiske arbejde.