SOLO

Borgerne i afdelingen SOLO er børn og unge med autismespektrumforstyrrelse, ADHD, udadreagerende adfærd, tilknytnings- eller opmærksomhedsforstyrrelse og omsorgssvigt. Hertil modtages unge, der er kriminalitetstruet, dømt ved Ungdomskriminalitetsnævnet eller har begyndende misbrugsproblematikker.

Tilbuddet er for børn og unge, der enten direkte kommer fra en sikret institution eller er på vej ind til en. Tilbuddet er også for børn og unge, der af forskellige årsager har behov for at blive skærmet fra andre unge. Formålet med indsatsen er at få skabt en god anbringelse for barnet eller den unge, således denne bliver afklaret, stabiliseret og klargjort til at blive indsluset til en af vores afdelinger.

Indsatsen kan også tage udgangspunkt i, at man i løbet af opholdet bygger den bro, der skal til for, at barnet eller den unge kan tilbydes en anden indsats, som kommunen tilbyder. Afdelingen SOLO er til børn og unge, der har behov for en indsats, der foregår under sikrede rammer med personale, som tilpasser støtten til barnet eller den unges individuelle behov.

Afdelingen SOLO består af flere mindre tilbud med henholdsvis en, to eller tre pladser, der alle ligger i Nordjylland. De enkelte tilbuds fysiske rammer er beskrevet længere nede på siden.

Dagligdagen i afdelingen SOLO er indrettet ud fra den enkelte borgers behov og ønsker. Personalet er der for barnet eller den unge i de timer, det er nødvendigt, og det er vurderet fra anbringende kommune.

Dagligdagen er forskellig fra tilbud til tilbud. Nogle børn og unge går i skole, mens andre bliver hjemmeskolet. Der vil også være tilfælde, hvor barnet eller den unge ikke formår at deltage i et skoletilbud. I løbet af dagen, uanset om man går i skole eller ej, er der rig mulighed for at lave aktiviteter med personalet enten hjemme eller ude af huset. Der vil ligeledes være daglige gøremål, såsom tøjvask, rengøring, havearbejde og madlavning, som børnene og de unge er velkomne til at deltage i. Her er det også muligt at tjene dusørpenge op til fire gange om ugen ved fx at slå græs eller rengøre tilbuddets bil.

Børnene og de unge bliver tilbudt at deltage i både indkøb og madlavning. De kan ligeledes
komme med ønsker til madplanen.

I de enkelte tilbud under afdelingen SOLO har børnene og de unge mulighed for at deltage i husmøder. Nogle af tilbuddene afholder husmøde om morgenen, mens andre gør det over aftenkaffen. Det aftales fra tilbud til tilbud ud fra det enkelte barns eller den enkelte unges behov. På husmøderne planlægges de kommende aktiviteter, og personalet har ligeledes mulighed for at overbringe vigtige beskeder til de unge.

Aktiviteterne i SOLO planlægges ud fra barnets eller den unges interesser. Derfor varierer aktiviteterne fra det ene tilbud til det andet. De fleste unge nyder en gåtur med personalet i det fri. Her kan det for nogen være nemmere at få en god snak om hverdagen og de ting, der fylder. Aktiviteterne kan også bestå af fisketure og minigolf samt en tur i svømmehallen eller på stranden, hvor der er mulighed for vinterbadning og en tur i sauna efterfølgende.

Sommetider planlægger vi ture til markeder, Fårup Sommerland eller større byer, såsom Aarhus. Overnatning i shelter er også en aktivitet, som nogle af de unge nyder i ny og næ.

NordicPas er Fonden SEMAIs gennemgående styringsprogram, som anvendes til at sikre en helhedsorienteret og målrettet indsats. Med NordicPas screenes borgerne én gang årligt. På baggrund af screeningen og observationer vurderes den enkelte borger fagligt, personligt og socialt ud fra en tankegang om, at alle, uanset forudsætninger, har potentialer, som kan udvikles, hvis de får den rette plads og støtte.

I Fonden SEMAI arbejder vi ud fra metoden Low Arousal (ikke-konfronterende pædagogik). Low Arousal anvendes som en konfliktforebyggende metode, hvor vi justerer egen adfærd med afsæt i

borgerens adfærd for at støtte en ikke-udfordrende adfærd og derved understøtte hensigtsmæssige mestringsstrategier gennem den rette struktur og pædagogik.

Vi arbejder ligeledes ud fra metoden KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Praksis). KRAP tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang med systematisk brug af kognitive teorier, hvor der er fokus på, hvad der virker for borgeren. Gennem registrering, afdækning, evaluering og forståelse ser vi sammenhænge for at støtte borgeren i den ønskede udvikling.

I Fonden SEMAI arbejder vi med tilgangen PAS-screening (pædagogisk analysesystem). Screeningerne udføres af uddannede PAS-superbrugere. En screening er baseret på interaktionen mellem fagperson og borgeren, og den har fokus på kompetencer og potentialer samt særlige mønstre i borgerens måde at mestre på. På baggrund af screeningen arbejder vi efterfølgende med pædagogiske anvisninger, der baseres på personlige livs- og arbejdsstrategier. Screeningen anvendes som et kvalitets- og analyseredskab, der udmunder i en individuel indsatsplan.

Vi arbejder ligeledes med tilgangen struktureret pædagogik. Strukturen tilbyder forudsigelighed, genkendelighed og tydelige rammer, som gør det muligt for borgeren at forstå, hvad vedkommende skal i løbet af dagen, hvor det foregår, og hvad der skal ske efterfølgende. Strukturen understøtter borgerens selvstændighed, idet vedkommende selv kan orientere sig og ikke altid behøver at søge overblik og information fra personalet. I afdelingen SOLO er der fokus på, at personalet har en mentaliserende tilgang til borgerne. Dette betyder, at personalet i alle situationer ser bag om adfærd, sætter sig i borgerens sted og tager udgangspunkt i, at alle gør deres bedste ud fra de forudsætninger, de har. Personalet bruger egen mentaliseringsevne til at være undersøgende på borgerens evne til mentalisering. Der sættes ord på følelser og anerkendes i alle situationer.

Med en mentaliserende tilgang understøtter vi udviklingen af borgerens:

• Selvopfattelse
• Evnen til at regulere følelser
• Evnen til at indgå i samspil med andre
• Forståelse af egen og andres adfærd på baggrund af mentale tilstande, såsom følelser, tanker og behov

I Fonden SEMAI arbejder vi ud fra en relationspædagogisk tilgang. Relationen tager udgangspunkt i den eksistentielle tankegang: At mennesket udvikler sig i fællesskab med andre, og at fællesskabet udvikler sig ved, at man tør sætte sig selv på spil. I SOLO er vi klar over, at det for flere af borgerne er vigtigt, at strukturen er det bærende, og at relationen skal skabes ud fra strukturen.

Vi arbejder ud fra en neuro-affektiv tilgang, hvor vi kombinerer arbejdet med det kropslige og det følelsesmæssige og inddrager viden om nerver og nervesystem, herunder viden om sammenhængen mellem omsorgssvigt og hjernens udvikling. På den måde kan vi se bag adfærden og forstå, hvorfor borgeren gør, som vedkommende gør. Vi kan samtidig forstå, at borgeren følelsesmæssigt kan være på et andet udviklingstrin end det, der er alderssvarende, og derved regulere vores adfærd herefter. I afdelingen SOLO er der desuden fokus på taktil regulering. Det vil sige, at der er fokus på, at borgerne lærer at mærke sig selv, og vi søger at hjælpe borgeren til en øget bevidsthed om egen krop og egne behov.