Børne- og ungehjemmet
Kalumvej

Borgerne på børne- og ungehjemmet Kalumvej er børn og unge med udfordringer inden for autismespektrumforstyrrelse, ADHD, andre udviklings- og tilknytningsforstyrrelser samt omsorgssvigt. Hertil modtages også unge, der er kriminalitetstruet, dømt ved Ungdomskriminalitetsnævnet samt unge, der kan have et udadrettet adfærdsudtryk.

Det er børn og unge, der har brug for en fast struktur, og som gavnes en aktiv dagligdag.

Børne- og ungehjemmet Kalumvej ligger i Serritslev tæt ved Brønderslev. Børne- og ungehjem ligger i udkanten af byen og er omringet af skøn natur i rolige omgivelser.

Børne- og ungehjemmet består af en hovedbygning, et stuehus og en hal. I hovedbygningen er der fælleskøkken, spisestue, tv-stue, sanserum, massagerum, VR-rum og værksted samt syv værelser. Aktivitetsrummene og værelserne ligger i hver sin fløj. I sanserummet er der mulighed for fordybelse og ro, og i massagerummet kan man prøve pædagogisk massage, NADA og cupping. VR-rummet er børne- og ungehjemmets gamerrum, hvor det er muligt at spille PlayStation og VR-games samt afholde LAN-parties. I værkstedet arbejdes der blandt andet med knallerter, træarbejde, bygning af højtalere samt med 3D-printere. I hallen, som ligger i forlængelse af hovedbygningen, kan man blandt andet spille basketball, fodbold og hockey. Det er ligeledes muligt at stå på rulleskøjter og dyrke crossfit.

Stuehuset består af køkken, stue og fem værelser. Dette hus ligner på mange punkter et almindeligt hus i sin indretning, og her er mere fokus på ro og muligheden for at trække sig. Stuehuset er for de børn og unge, der trives med ro og muligheden for at tilvælge det aktive miljø og aktivitetsmulighederne, der findes i hovedbygningen.

Fonden SEMAIs interne skole, SemaiSkolen, ligger ligeledes på Kalumvej i forlængelse af hovedbygningen. Du kan læse mere om SemaiSkolen her.

Udearealerne indbyder til fællesaktiviteter på fodboldbanen, multibanen og skaterrampen samt ved shelterpladsen, der ligger bagerst i haven. På den store terrasse kan man nyde solen og holde grillaften. Der er også rig mulighed for at gå en tur og nyde naturen udenfor børne- og ungehjemmet.

I Serritslev kan man benytte den lokale købmand og idrætsklub, hvor børnene og de unge blandt andet spiller badminton og styrketræner i fitnesscenteret. Der findes også busforbindelser til de omkringliggende byer.

I Brønderslev, som ligger syv kilometer fra børne- og ungehjemmet, er der aktivitetsmuligheder, såsom ridning, håndbold, fodbold og judo, samt mulighed for at shoppe. I Vrå og Brønderslev er der togforbindelser til større byer som Aalborg og Hjørring.

I dagligdagen er der fokus på det aktive liv. Ugen bliver struktureret i samarbejde med den enkelte unge, og de fleste aktiviteter foregår i mindre grupper.

Vi har faste aktivitetsdage. På børne- og ungehjemmet eller lige i nærheden kan det fx være at spille fodbold, badminton og bordfodbold. Det kan også være en tur på mountainbike, paddleboard ved stranden eller en gåtur fx i parken i Brønderslev, hvor vi fanger Pokémons, mens vi går. Om foråret og efteråret har vi en ugentlig tur i svømmehal enten i Skallerup, Brønderslev eller Aalborg eller faste dage, hvor vi tager til stranden og kombinere turen til Vesterhavet med en tur i sauna.

Hver uge har vi faste handledage, ligesom vi har faste rengøringsdage, hvor personalet hjælper børnene og de unge med at gøre rent.

På husmøderne aftaler vi, hvilke aktiviteter der lægges ind for den kommende uge, og hvilke retter der skal på madplanen. Børnene og de unge får mulighed for at komme med ønsker, og de får ligeledes mulighed for at hjælpe med at lave mad.

Hvert år planlægger vi to længere ture ud af huset. Vi planlægger som regel en tur i sommerhus og en skitur i udlandet.

NordicPas er Fonden SEMAIs gennemgående styringsprogram, som anvendes til at sikre en helhedsorienteret og målrettet indsats. Med NordicPas screenes borgerne én gang årligt. På baggrund af screeningen og observationer vurderes den enkelte borger fagligt, personligt og socialt ud fra en tankegang om, at alle, uanset forudsætninger, har potentialer, som kan udvikles,
hvis de får den rette plads og støtte.

I Fonden SEMAI arbejder vi ud fra metoden Low Arousal (ikke-konfronterende pædagogik). Low Arousal anvendes som en konfliktforebyggende metode, hvor vi justerer egen adfærd med afsæt i borgerens adfærd for at støtte en ikke-udfordrende adfærd og derved understøtte hensigtsmæssige mestringsstrategier gennem den rette struktur og pædagogik.

Vi arbejder ligeledes ud fra metoden KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Praksis). KRAP tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang med systematisk brug af kognitive teorier, hvor der er fokus på, hvad der virker for borgeren. Gennem registrering, afdækning, evaluering og forståelse ser vi sammenhænge for at støtte borgeren i den ønskede udvikling.

I Fonden SEMAI arbejder vi med tilgangen PAS-screening (pædagogisk analysesystem). Screeningerne udføres af uddannede PAS-superbrugere. En screening er baseret på interaktionen mellem fagperson og borgeren, og den har fokus på kompetencer og potentialer samt særlige mønstre i borgerens måde at mestre på. På baggrund af screeningen arbejder vi efterfølgende med pædagogiske anvisninger, der baseres på personlige livs- og arbejdsstrategier. Screeningen anvendes som et kvalitets- og analyseredskab, der udmunder i en individuel indsatsplan.

Vi arbejder ligeledes med tilgangen struktureret pædagogik. Strukturen tilbyder forudsigelighed, genkendelighed og tydelige rammer, som gør det muligt for borgeren at forstå, hvad vedkommende skal i løbet af dagen og også, hvor det foregår, og hvad der skal ske efterfølgende. Strukturen understøtter borgerens selvstændighed, idet vedkommende selv kan orientere sig og ikke altid behøver at søge overblik og information fra personalet.

Med en mentaliserende tilgang understøtter vi udviklingen af borgerens:
• Selvopfattelse
• Evnen til at regulere følelser
• Evnen til at indgå i samspil med andre
• Forståelse af egen og andres adfærd på baggrund af mentale tilstande, såsom følelser, tanker og behov

For borgeren medfører en mentaliserende tilgang blandt andet mere trygge og nærværende tilknytningsrelationer samt øget mulighed for at samarbejde, at forstå og at lære af hinanden.

I Fonden SEMAI arbejder vi ud fra en relationspædagogisk tilgang. Relationen tager udgangspunkt i den eksistentielle tankegang: At mennesket udvikler sig i fællesskab med andre, og at fællesskabet udvikler sig ved, at man tør sætte sig selv på spil.

Når relationen bygger på tillid, kan den bedre bære en konflikt, da borgeren stadig kan blive anerkendt, mens der eventuelt er uenighed om meninger, holdninger og handlemønstre.

Vi arbejder ud fra en neuro-affektiv tilgang, hvor vi kombinerer arbejdet med det kropslige og det følelsesmæssige og inddrager viden om nerver og nervesystem, herunder viden om sammenhængen mellem omsorgssvigt og hjernens udvikling. På den måde kan vi se bag adfærden og forstå, hvorfor borgeren gør, som vedkommende gør. Vi kan samtidig forstå, at borgeren følelsesmæssigt kan være på et andet udviklingstrin end det, der er alderssvarende, og derved regulere vores adfærd herefter.

For at skabe de bedste rammer for udvikling af børnene og de unges potentialer gør vi brug af både intern og ekstern supervision i forbindelse med det pædagogiske arbejde.