Pedel og håndværk
Information
Linjen afvikles gennem løbende praktisk undervisning via teori og i praktikforløb.
Eleverne lærer elementære færdigheder inden for træ-ejendomsservice og pedelområdet. Der arbejdes fx specifikt med, at eleverne lærer forskellige aspekter af pedelarbejdet at kende, betjene en bred vifte af værktøjer samt at fremstille træprodukter.
Eleverne er blandt andet med til at vedligeholde bygninger og grønne områder. Der er både store og små reparationer. Der vil være værktøjslære og produktion. Pedellinjen lægger op til, at den unge skal spore sig ind på det konkrete håndværk, som den unge ønsker, at beskæftige sig med i fremtiden. Der laves derfor forskellige projekter.
Kompetencer
Det kræver ingen forudgående kompetencer at deltage på Pedel og håndværk – linjen.
Forløbet valideres igennem OCN (Open College Network) programmet og elevernes resultater vil fremgå af et læringsbevis.
SEMAI’s STU har uddannede OCN-vejledere og OCN interne kvalitetssikrere, der validerer samtlige OCN-forløb.
Overordnede læringsmål
- Bearbejdning af træ og maskine
- Behandling af træprodukter
- Ejendomsservice
- Slibning af værktøj
- Tilsyn af el
- Træproduktion
Visitation
Kontakt gerne vores visitationsafdeling, hvis du er interesseret i at høre mere om vores tilbud.