Botilbuddet Hovedgaden

Borgerne på botilbuddet Hovedgaden er voksne med forskellige sindslidelser, såsom forandret virkelighedsopfattelse, anden psykisk vanskelighed, personlighedsforstyrrelse og dobbeltdiagnose, hvor misbrug kan forekomme. Det er borgere, der har brug for trygge rammer i en periode af deres liv. Det kan ligeledes være ikke-diagnosticerede voksne med psykisk og social adfærd, der kan sidestilles med sindslidelse.

Hertil har vi erfaring med behandling af personer, der er emotionelt ustabile, fx borderline, depression, psykoser, mindre hjerneskader mv. Tilbuddet er for borgere, der har lyst og mod på at arbejde med deres misbrug. Vi ønsker ikke et aktivt misbrug på botilbuddet, men i stedet at mødes om at være sammen i et misbrugsfrit fællesskab, hvor vi kan støtte hinanden i de ting, som er svære.

Botilbuddet Hovedgaden ligger naturskønt i den lille by Præstbro i nærheden af Dronninglund.

Botilbuddet består af et hovedhus, et dobbelthus og fire rækkehuse. I hovedhuset finder man fælleskøkken, spisestue, tv-stue, samtalerum og seks lejligheder samt personalerum. Dobbelthuset består af to lejligheder, hvor der er køkken, stue, soveværelse og stort badeværelse samt udgang til have. Det samme gør sig gældende for rækkehusene. Den store have og det hyggelige gårdmiljø indbyder til aktiviteter såsom grill, sommerspil og hygge omkring bål.

Lige udenfor botilbuddet ligger der et busstoppested, hvor der er gode busforbindelser til Aalborg, Frederikshavn, Sæby og Dronninglund. I og omkring Præstbro er der flere grønne områder, som giver mulighed for gåture i naturen, overnatning i shelter og fisketure ved åen.

I dagligdagen på Hovedgaden er der fokus på den enkelte borgers støttebehov og forudsigelighed. ADL-træning og social træning præger hverdagen, så borgerne klædes bedst muligt på til livet i egen bolig med eller uden støtte.

Strukturen fastlægges efter borgernes behov, og vi har ligeledes fokus på udvikling hos den enkelte. Borgerne støttes i daglige aktiviteter såsom en madlavning, hvor borgerne bestemmer, hvilken ret der skal laves, og hjælper med at lave maden i det omfang, det er muligt.

Hver mandag afholder vi husmøder, hvor den kommende uges planer og madplan fastlægges, og information fra personalet til borgerne videregives. Weekendens planer drøftes også. Dette kan fx være en tur i skaterhal, bowlinghal eller svømmehal. Ligesom vi nogle gange overnatter i shelter eller tager ud at spise i en af de nærliggende byer.

På tavlen i spisestuen skrives botilbuddets ugeplan, hvilket personale der er på arbejde, ugens ADL-opgaver og ugens madplan. Hver uge er der flere handleture, som er planlagte i forvejen, og der er ligeledes to faste ture til NA-møder. Vi tilbyder også en ugentlig tur i træningscenter i nærområdet.

De fleste af borgerne på Hovedgaden er i dagsbeskæftigelse. Flere benytter sig af Fonden SEMAIs værksted, Drivværket, mens andre er i praktik fx i butik eller ved et landbrug.

På botilbuddet Hovedgaden har vi et samtalerum, hvor vi har et årshjul med temaer, der drøftes i grupper fra gang til gang. Det kan fx være svære emner såsom sorg og smerte, drømme, fremtid, eller hvordan man er en god ven.

NordicPas er Fonden SEMAIs gennemgående styringsprogram, som anvendes til at sikre en helhedsorienteret og målrettet indsats. Med PAS (pædagogisk analysesystem) screenes borgerne én gang årligt. På baggrund af screeningen og observationer vurderes den enkelte borger fagligt, personligt og socialt ud fra en tankegang om, at alle, uanset forudsætninger, har potentialer, som kan udvikles, hvis de får den rette plads og støtte.

I Fonden SEMAI arbejder vi ud fra metoden Low Arousal (ikke-konfronterende pædagogik). Low Arousal anvendes som en konfliktforebyggende metode, hvor vi justerer egen adfærd med afsæt i borgerens adfærd for at støtte en ikke-udfordrende adfærd og derved understøtte hensigtsmæssige mestringsstrategier gennem den rette struktur og pædagogik.

Vi arbejder ligeledes ud fra metoden KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Praksis). KRAP tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang med systematisk brug af kognitive teorier, hvor der er fokus på, hvad der virker for borgeren. Gennem registrering, afdækning, evaluering og forståelse ser vi sammenhænge for at støtte borgeren i den ønskede udvikling.

På botilbuddet Hovedgaden benyttes kognitiv adfærdsterapi og den motiverende samtale som et redskab i vores ugentlige samtaler med den enkelte borger. Dette som supplement til KRAP for at afdække motivationen og ambivalensen, der ofte kan være i forhold til at skulle lave forandringer i sit liv.

I KRAP benytter vi på Hovedgaden blandt andet kognitiv sagsformulering, som afdækker faktuelle oplysninger om borger og miljø. Vi vægter samspillet med borgeren højt, hvorfor vi, hvis det er muligt, inddrager borgeren i måltrappen med det formål, at vedkommende tager ejerskab for målet og processen. Vi laver desuden snublemål for at sikre succes. Da vi vægter borgerinddragelse, oplever vi, at starten på den gode relation bygger på et stærkt fundament af at blive set, hørt og anerkendt.

I Fonden SEMAI arbejder vi med tilgangen PAS-screening (pædagogisk analysesystem). Screeningerne udføres af uddannede PAS-superbrugere. En screening er baseret på interaktionen mellem fagperson og borgeren, og den har fokus på kompetencer og potentialer samt særlige mønstre i borgerens måde at mestre på. På baggrund af screeningen arbejder vi efterfølgende med pædagogiske anvisninger, der baseres på personlige livs- og arbejdsstrategier. Screeningen anvendes som et kvalitets- og analyseredskab, der udmunder i en individuel indsatsplan.

Vi har flere forskellige screeningspas, hvor vi laver en individuel vurdering af borgeren og hvilket PAS, der både sikrer en god oplevelse for borgeren, og som samtidig giver os bedst indsigt i borgerens potentialer og ressourcer.

Vi arbejder ligeledes med tilgangen struktureret pædagogik. Strukturen tilbyder forudsigelighed, genkendelighed og tydelige rammer, som gør det muligt for borgeren at forstå, hvad vedkommende skal i løbet af dagen og også, hvor det foregår, og hvad der skal ske efterfølgende. Strukturen understøtter borgerens selvstændighed, idet vedkommende selv kan orientere sig og ikke altid behøver at søge overblik og information fra personalet.

Med en mentaliserende tilgang understøtter vi udviklingen af borgerens:

• Selvopfattelse
• Evnen til at regulere følelser
• Evnen til at indgå i samspil med andre
• Forståelse af egen og andres adfærd på baggrund af mentale tilstande, såsom følelser, tanker og behov

For borgeren medfører en mentaliserende tilgang blandt andet mere trygge og nærværende tilknytningsrelationer samt øget mulighed for at samarbejde, at forstå og at lære af hinanden.

I Fonden SEMAI arbejder vi ud fra en relationspædagogisk tilgang. Relationen tager udgangspunkt i den eksistentielle tankegang: At mennesket udvikler sig i fællesskab med andre, og at fællesskabet udvikler sig ved, at man tør sætte sig selv på spil.

Når relationen bygger på tillid, kan den bedre bære en konflikt, da borgeren stadig kan blive anerkendt, mens der eventuelt er uenighed om meninger, holdninger og handlen.

Vi arbejder ud fra en neuroaffektiv tilgang, hvor vi kombinerer arbejdet med det kropslige og det følelsesmæssige og inddrager viden om nerver og nervesystem, herunder viden om sammenhængen mellem omsorgssvigt og hjernens udvikling. På den måde kan vi se bag adfærden og forstå, hvorfor borgeren gør, som vedkommende gør. Vi kan samtidig forstå, at borgeren følelsesmæssigt kan være på et andet udviklingstrin end det, der er alderssvarende, og derved regulere vores adfærd herefter.

Ved indskrivning af en borger laver vi en PAS-screening for at afdække borgerens kognitive funktioner og særligt potentialer. Denne tilgang går hånd i hånd med den neuropædagogiske tilgang, hvor vi ser bag om adfærden, da vi tænker, at al adfærd er kommunikation. Den neoropædagogiske tilgang sikrer, at vi som personale bevarer nysgerrigheden på borgerens adfærd og derved også på de tiltag, vi laver.